Nyt damelandstræner team

//Nyt damelandstræner team

Vi nærmer os med hastige skridt endnu et årsskifte og i den forbindelse er tiden inde til at få kigget på de to landstræner teams på henholdsvis dame + herre siden.

I år er vi startet med at få sat det kommende dame landstræner team, som betyder at vi skal sige pænt goddag til et nyt navn i landstræner regi idet John Guldbæk har sagt ja til, at påtage sig opgaven med at guide de danske damer i 2021, hvor der jo skal afholdes EM for damer i Løvvang i perioden d.2-13 juni 2021.

Ved sin side er det glædeligt at Bettina Lund har valgt at fortsætte som assisterende damelandstræner til og med EM 2021.

For at give John Guldbæk en god start, har vi valgt at John allerede starter d.1/11-2020, således han kan få overleveret så meget som muligt fra den nuværende damelandstræner Michael Bai.

Det bliver spændende at følge det nye damelandstræner team John Guldbæk og Bettina Lund.

Med sportslig hilsen

Lotte Olsen
Sportschef

Oprettet af | 2020-10-22T11:34:51+02:00 22. oktober 2020|Talent & elite|