Danmarksmesterskabet for Ungdom + Årets Atlet og Fairplay Atlet

//Danmarksmesterskabet for Ungdom + Årets Atlet og Fairplay Atlet

Der blev spillet Danmarksmesterskabet for ungdom i Odense Bowlinghal d. 12 og 13. marts. Der blev dystet i single og double for henholdsvis piger og drenge, i 3 rækker; puslinge, junior og ynglinge. Det betød at der blev kåret 12 nye ungdomsdanmarksmestre. Det var en weekend med en masse glade børn og unge mennesker, med stort fokus på fællesskabet. Både imellem og under konkurrencerne var der god stemning spillerne imellem, og et stort fokus på at støtte og hjælpe hinanden.

På UDM’s første dag blev der spillet for at kvalificere sig til kvartfinalerne om søndagen, og samtidigt blev der spillet om at vinde danmarksmesterskabet i double. Sideløbende var der arrangeret mulighed for forskellige sociale aktiviteter ved siden af. Der var god stemning og fuldt hus af forældre og unge mennesker, der heppede på hinanden, og minglede på kryds og tværs af alder, køn og klub. Det er noget særligt for bowling at et stævne som UDM, kan være en samlende begivenhed, med fokus på det sociale udover det sportslige.

Årets Atlet og Årets Fairplay Atlet

 

Der blev i forbindelse med UDM kåret Årets Ungdomsatlet og Årets Fairplay Atlet. Årets Atlet gives både på baggrund af sportslige resultater og præsentation af sporten i form af opførsel på banerne og omkring stævner og mesterskaber. Årets Atlet bliver givet til en atlet der har ydet en særlig indsats udover det almindelige, i forhold til det sociale samvær, udbredelse af sporten og i forhold til at tage et ansvar for frivillighed både for sport og klub.

Vinderne blev:

Årets Atlet – Julie Bendsen (Stenhuset)

Årets Fairplay Atlet (Benjamin Kjærsgaard Kristensen (HUK 96)

De nye danmarksmestre

Double

Lørdag blev der kåret 6 nye danmarksmestre i double, det var:

Puslinge piger – Simone Bjerregaard (Sydjysk Bowlingteam) og Caroline Uldbjørg (S.A.S.)

Puslinge drenge – Oliver Ankerdal (Sydjysk Bowlingteam) og Lasse G. Thomsen (Sydjysk Bowlingteam)

Junior piger – Maja Løntoft (HUK 96) og Monica Schak Nielsen (BK Sisu)

Junior drenge – Tobias Kastfelt Bryde (BK Sisu) og Sebastian Holm Holst (HUK 96)

Ynglinge piger – Karen Kærgaard Nielsen (BK Sisu) og Sofie Kærgaard Nielsen (BK Sisu)

Ynglinge drenge – Niclas Rasmussen (Brasilia) Anton Præst Vinther Petersen (Brasilia)

Single

Søndag blev der kåret 6 nye danmarksmestre i single, det var:

Puslinge piger – Caroline Uldbjørg (S.A.S.)

Puslinge drenge – Lasse G. Thomsen (Sydjysk Bowlingteam)

Junior piger – Monica Schak Nielsen (BK Sisu)

Junior drenge – Magnus Rehnquist (Sydjysk Bowlingteam)

Ynglinge piger – Hanne Boros Antonsen (Trekanten KIF)

Ynglinge drenge – Anton Præst Vinther Petersen (Brasilia)

 

STORT TILLYKKE til alle de nye Danmarksmestre.

Oprettet af | 2022-04-01T12:02:14+02:00 1. april 2022|Nyhedsbrev: Bowleren|