Klubtilmelding Danmark Bowler

//Klubtilmelding Danmark Bowler
Klubtilmelding Danmark Bowler 2020-11-12T14:19:36+01:00

Tilmeld din klub til Danmark Bowler

Danmark Bowler kampagnen er en branding-, eksponerings- og rekrutteringsaktivitet, hvor omverdenen inviteres ind i bowlingsporten og klublivet.

Det er helt gratis at melde sig som Danmark Bowler klub. Alt du skal gøre er at tilmelde din klub, booke baner, og få planlagt en sjov dag for både nuværende og potentielt nye medlemmer.

Det er helt op til den enkelte klub, hvordan programmet for deres åbent hus strikkes sammen, men vi kommer med inspiration, så klubberne ikke behøver opfinde det hele selv. Vi vil sætte fokus på at bowlingsporten rummer alle mennesker uanset alder og sted/status i livet, derfor vil vi hver uge i kampagneperioden sætte særlig fokus på udvalgte målgrupper, der dyrker bowlingsporten.

Hvad får I som klub:
I starten af 2021 modtager Danmark Bowler klubberne en gratis arrangørpakke med fysiske guides og rekrutteringsmateriale til Danmark Bowler. Derudover kan alle Danmark Bowler klubber deltage i webinare samt få adgang til onlinekurser omhandlende synlighed og rekruttering via Facebook. Webinarene er den 9. december og 7. januar. Desuden giver vi mulighed for at man på tværs af Danmark Bowler klubber kan netværke og sparre i forhold til åbent hus arrangementerne igennem en Facebookgruppe for arrangører og et webinar den 12. januar. 

Hvilke udgifter er der for klubben:
Klubberne kan helt selv vælge hvordan jeres åbent hus arrangementer strikkes sammen. Det kan både gøres i forbindelse med træningen eller udenfor træningen. Hvis klubben afholder arrangementet i forbindelse med jeres normale træning, har I allerede booket baner. Hvis klubben har behov for ekstra baner i forbindelse med træningsaftner eller afholder arrangementet på andre dage end træningsaftner, vil klubben selv stå for eventuelle ekstraudgifter til baneleje.

Vi har lavet en samarbejdsaftale med bowlingcentrene, der gerne vil støtte op om Danmark Bowler kampagnen. Se afsnittet: “aftale med bowlingcentrene” længere nede på siden.

Danmark Bowler kampagnen er en branding-, eksponerings- og rekrutteringsaktivitet, hvor omverdenen inviteres ind i bowlingsporten og klublivet.

Danmark Bowler bygger på to primære indsatser:

  1. Synlighed blandt andet via de sociale medier.
  2. Åbne hus-arrangementer i klubberne som foregår i ugerne 6-11.

Med en national indsats, hvor Danmarks Bowling Forbund og alle klubber går sammen om at sætte fokus på bowlingsporten vil vi opnå synlighed og omtale af bowlingsporten i hele Danmark – både i lokalområder og på de sociale medier.

Vi vil sætte fokus på at bowlingsporten rummer alle mennesker uanset alder og sted/status i livet.

Hver uge i kampagneperioden vil vi, på Facebook, have et særligt fokus på udvalgte målgruppe, der dyrker bowlingsporten.

uge 6: Tidligere medlemmer
Uge 7: Familier
Uge 8: Familier

Uge 9: Børn og unge
Uge 10: Voksne / seniorer
Uge 11: Pensionister

For at få det optimale ud af kampagnen opfordrer vi klubber, der ønsker at medvirke i Danmark Bowler kampagnen, til at holde åbent hus-arrangementer der følger kampagnen på Facebook. Det er dog ikke et krav.


Ved at indgå i Danmark Bowler kampagnen vil jeres klub få en platform til at synliggøre jeres klub og rekruttere medlemmer.
 

I vil få rekrutteringsmateriale og mulighed for at deltage i webinare og få et onlinekursus i rekruttering og synliggørelse via Facebook samt en kanal med mulighed for at netværke på tværs af Danmark Bowler klubberne. Der ud over har vi indgået en aftale med Bowl’n’Fun kæden og Danske Bowlingcentre, om at støtte op om klubberne i kampagneperioden. 

Find en tovholder
I første omgang skal I finde en tovholder, som kan være kontakten mellem Danmarks Bowling Forbund, det lokale aktivitetsteam og klubben. Vi opfordrer klubben eller tovholderen til at samle et team på 2-4 personer, der kan stå for at arrangere åbent hus- arrangementet i klubben. Tovholderen er ansvarlig for at indberette antallet af deltagende for hvert åbent hus-arrangement via et link der sendes ud i de uger klubben holder åbent hus arrangementer.

Tovholderen modtager en ”før – under – efter”-guide, der hjælper med gode råd og tjeklister til planlægning af klubbens Danmark Bowler arrangement. Denne guide bliver udsendt digitalt til tovholderen efter tilmeldingsfristen den 16. november.


Opret en Facebookside (ikke gruppe)
Alle Danmark Bowler klubber opfordres til at oprette en Facebookside.

Hvorfor en Facebookside
64% af danskere over 12 år er dagligt på Facebook. Dermed er der et utroligt stort potentiale for at synliggøre og rekruttere gennem Facebook. En Facebookside er jeres ansigt udadtil, mens en Facebookgruppe er god for klubbens medlemmer til at være sammen. For at skabe synlighed opfordres Danmark Bowler klubber til at oprette en Facebookside.

  • Klubben vil blive klædt på at at synliggøre klubbens tilbud og aktiviteter, herunder Danmark Bowler arrangementet, via Facebook på webinaret med samme tema. 
  • Klubben får en guide til at oprette en Facebookside og Facebookbegivenheder
  • Klubben får tekstforslag, videoer og billeder til at synliggøre Danmark Bowler arrangementet på Facebook

Gratis kursus, netværksmøde og fælles synlighed

  • To gratis webinare om synlighed og rekruttering gennem Facebook 
    • Onsdag d. 9. december 19.30-20.30: Klubbens synlighed på Facebook
    • Torsdag d. 7. januar 19.30-20.30: Rekruttering med Facebookbegivenheder 
  • Online kursus der klæder jer på at rekruttere gennem Facebook
  • Platform til netværk med andre Danmark Bowler klubber
    • Facebookgruppe for Danmark Bowler arrangører
    • Inspirationswebinar med mulighed for netværk og sparring om Danmark Bowler arrangementerne 
      • Tirsdag d. 12. januar 19.30-20.30: Netværk og sparring
  • National synlighed på Danmark Bowler website, med information om hvor og hvornår der holdes åbent hus rundt omkring i landet.

Materialer:

  • Arrangørguide med tjeklister
    • Denne guide sendes ud digitalt efter tilmeldingsfristen
  • Guide til aftale med bowlingcenter
  • Guide til oprettelse af Facebookside og Facebookbegivenheder
  • Opslag til Facebook
  • Input til SMS-besked
  • Trykt rekrutteringsmateriale og pressemeddelelse
    • Plakat
    • Flyers
    • Skabelon til pressemeddelelse samt billede i høj opløsning
  • Diplom skabelon (print-selv udgave)
  • ‘Ses vi igen’-kontakoplysningsseddel (print-selv-udgave)
  • Talekort’ til efterfølgende mail og telefon-opfølgning

Det fysiske rekrutteringsmateriale sendes ud primo 2021.

Bowlingcentrene bakker op om Danmark Bowler.

Klubberne kan helt selv vælge hvordan jeres åbent hus arrangementer strikkes sammen. Det kan både gøres i forbindelse med træningen eller udenfor træningen. Eventuelle ekstraudgifter til baneleje står klubberne selv for. 

Bowl’n’Fun og Danske Bowling Centre, DBwC, har valgt at støtte op om kampagnen og bidrage med nedenstående aftaler.

Bowl’n’Fun vil:

  • Give rabat på baner til åbne hus arrangement
    • Der kan ikke gives rabat i uge 7 + 8 og i påske ugen
  • Give 50% rabat på baneprisen i en efterfølgende 5 ugers periode
    • Gælder kun hverdage man-torsdag
    • Der kan komme begrænsning på antal baner
  • Vil linke klubbernes websites
  • Synliggøre kampagnen ved at have trykt materiale synligt fremme i centeret

DBwC vil:
DBwC formidler informationen om kampagnen til deres medlemscentre, og opfordrer dem til at bakke op om kampagnen. Der vil blive udarbejdet en guide til klubber og centre med forslag til mulige forslag til samarbejde. Ud fra denne guide opfordres klubber til at tage kontakt til deres respektive centre og lave lokale aftaler. 

Hvis I er mange klubber i samme bowlingcenter, opfordrer vi jer til at gå sammen, og lade jeres lokale aktivitetsteam stå for at koordinere aftalen med jeres lokale bowlingcenter.


Tilmeld klubben ved at udfylde formularen herunder. I får masser af inspiration og markedsføringsmateriale både fysisk og på nettet, men arrangementet er jeres eget, og I bestemmer selv tidsrammen og indholdet.

Ved at udfylde denne formular melder du din klub til at afholde et eller flere åbent hus-arrangementer i Danmark Bowler kampagneperioden 2021. Materialer er gratis for bowlingklubber – til gengæld er aftalen bindende. Dog kan klubben melde fra helt frem til den 4. december. Ved senere framelding eller ikke afholdt arrangement faktureres klubben for arrangørpakken. Som kontaktperson giver du samtykke til at modtage e-mails med vigtig information og inspiration til Danmark Bowler kampagnen samt i forbindelse med rapportering om deltagerantal (et ultrakort rapporteringsskema per Danmark Bowler uge klubben deltager i) samt evalueringen umiddelbart efter kampagnen. Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med Danmarks Bowling Forbunds persondatapolitik.

Kontakt ved spørgsmål om Danmark Bowler

Tina Kirsten Andersen
Mail: tka@bowlingsport.dk
Telefon: 40457696

Mads Svendsen-Tune
Mail: mst@bowlingsport.dk
Telefon: 40454712

COVID-19
Vi håber, at vi i 2021 kan afvikle Danmark Bowler, men vi følger naturligvis løbende myndighedernes udmeldinger og retningslinjer omkring Covid-19 og vil tilpasse arrangementet derefter, hvis det bliver nødvendigt.