GRATIS WEBINAR: KOM GODT FRA START I KLUBBEN EFTER CORONA-PAUSEN
09. Juni 2020
NYT FRA DIF
Den 11. juni inviterer DIF alle klubber og foreninger til gratis webinar med konkrete råd til, hvordan I bedst tilrettelægger jeres idrætsaktiviteter efter corona-pausen.
Webinaret giver desuden tips til, hvordan trænere og frivillige kan arbejde med idræts- og aktivitetsudvikling bredt set.
Dansk idræt og idrætsforeningerne træder i disse dage på nyt land under coronakrisens restriktioner. Hvordan tilrettelægger man som forening, frivillig eller træner sin idrætsaktivitet og træning under de nuværende restriktioner og anbefalinger?
Afstands- og hygiejnekrav og forsamlingsforbud giver et stort benspænd for mange, og det kan være vanskeligt både at sætte sig grundigt ind i regler og retningslinjer og organisere god, inspirerende, sjov og meningsfuld idræt og træning.
Men er det muligt at vende den nuværende situation til en mulighed for at udvikle sig selv, sin træning og sine øvelser og måske finde på nye måder at udbyde sin idræt på?
Det vil vi komme nærmere ind på i webinaret.
Gratis webinar den 11. juni fra kl. 17-18
Oplægsholder på webinaret er Mads Hovgaard, der har en baggrund som underviser på SDU med fokus på innovation og idrætsudvikling.
Mads har udviklet modellen Aktivitetshjulet, som kan anvendes til justere kendte samt udvikle nye idrætsaktiviteter. Det vil han tage udgangspunkt i på webinaret.
Derudover vil Mads give konkrete råd til, hvordan trænere og frivillige kan arbejde med idræts- og aktivitetsudvikling bredt set.
Webinaret vil være en blanding af eksempler fra praksis, en beskrivelse af modellen, små film og perspektivering til konkrete værktøjer, som man kan bruge direkte i sin træning under de nuværende retningslinjer for dansk idræt.
Der vil være tid til enkelte og korte spørgsmål på skrift i chatten afslutningsvis, men webinaret vil ikke være dialogbaseret.
Tilmelding
Webinaret er for frivillige, trænere, bestyrelse eller andre i foreninger og klubber – kort sagt alle, der gerne vil have inspiration og redskaber til, hvordan man gennemfører sjov og meningsfuld træning og idrætsaktiviteter under de gældende restriktioner.
Det er der nemlig brug for i den nuværende situation.
Det er gratis at deltage, og webinaret finder sted torsdag den 11. juni fra kl. 17-18 – tillmelding sker her.
Du skal oplyse dit navn og emailadresse ved tilmeldingen, og du modtager en bekræftelse på din tilmelding på den mail, du har oplyst.
Kurset kan tilgås fra pc, tablet eller mobil – HUSK at slå lyden til, da webinaret som udgangspunkt er sat til at være slået fra.
Kontaktoplysninger:
Tka@bowlingsport.dk
40457696