Den 16. marts 2024 deltog jeg i mit første repræsentantskabsmøde som en del af bestyrelsen i Danmarks Bowling Forbund, og hvor var det en stor oplevelse.
Der blev drukket alt for meget kaffe, røget lidt for mange smøger, men heldigvis også talt med rigtigt mange bowlingentusiaster fra hele landet.
Jeg skal ikke nå dertil, hvor denne lille artikel bliver til et referat – det er der andre, der står for – men jeg vil alligevel gerne have lov til at give et lille indblik i mine personlige betragtninger.
Forud for mødet er jeg flere gange blevet spurgt om, hvad repræsentantskabet er for en størrelse, hvorfor det er så vigtigt at deltage, og hvad var det egentlig, der fik mig til at deltage på mit første repræsentantskabsmøde for et par år siden, og sidste år træde ind i bestyrelsen?
Det vil jeg gerne forsøge at give mit eget bud på:
Jeg er ret ny i bowlingsporten, men hvis helbredet holder og alt går godt, så regner jeg med, at der er 30-40 gode år, inden jeg engang skal stoppe med at bowle igen.
Men det er kun muligt hvis sporten overlever, og desværre er det ikke alt for opkvikkende, når man ser på udviklingen i antallet af haller, klubber og atleter over de seneste år.
Jeg er imidlertid stadig så ny i bowlingsporten, at jeg har en tilgang, der ikke er helt bowlingtraditionel, og måske er jeg også lidt naiv – jeg tror nemlig på, at tingene kan blive bedre. Jeg er af den holdning, at hvis jeg vil brokke mig, skal jeg også være villig til at gøre en indsats for at ændre det, jeg brokker mig over.
Og det er her repræsentantskabsmødet kommer ind i billedet.
Repræsentantskabet er vores højeste og vigtigste stemme.
Det er her, vi tegner vores sport, det er her, vi har mulighed for at gøre noget. Repræsentantskabet er også Danmarks Bowling Forbund.
Alle klubber kan stille forslag, alle kan få deres stemme hørt, og hvis vi bliver enige om udvikling i stedet for afvikling, er det her, vi kan komme langt. Repræsentantskabet kan bestemme hvilken retning, vi gerne vil have vores sport skal udvikle sig i.
På mødet i Odense i år var der heldigvis sat bowling på agendaen.
For mit eget vedkommende, var jeg særligt spændt på to emner. Nemlig forslagene omkring B-licens samt formalisering af kommunikationsudvalget, så det blev et ”rigtigt” udvalg og ikke et AD HOC-udvalg som det hidtil har været.
Begge dele blev til min store glæde vedtaget, og det er noget, som jeg håber, kan være med til at bringe vores sport ind i en ny æra.
Repræsentantskabsmødet bød også på et formandsskifte.
Jeg vil gerne sige tak til Torben for et tæt og til tider lidt hektisk samarbejde i mit første år i bestyrelsen. Det har været lærerigt og en fornøjelse at komme med på vognen.
Jeg er ikke i tvivl om, at det nok ikke bliver mindre hektisk med Ole bag rattet, så nu er det bare om at holde fast og arbejde videre i vores alles fælles interesse.
Man siger, at frivilligheden i Danmark har trange kår, men med en rekordhøj tilmelding, og med en deltagelsesprocent på over 50 % af det samlede antal klubstemmer viste bowlingsporten i Danmark, at vi ikke har givet op.
Det er så flot et fremmøde, og det er de færreste forbund, der kan vise så stor en tilslutning, så derfor vil jeg gerne sige TAK til alle jer, der mødte op, og komme med en opfordring om at næste år, så kommer I igen, så vi sammen kan sætte et endnu større præg på den sport, som vi alle elsker så højt.
Mille Lundfald
Næstformand