DBwF gennemfører fra efteråret en fastholdelses og rekrutteringskampagne.
I rekrutteringskampagnen indgår en landsdækkende skoleturnering. Turneringen forsøges etableret i samarbejde med Dansk Skoleidræt, de lokale bowlingcentre og et landsdækkende medie samt en hovedsponsor.
Turneringen inddeles i aldersgrupper indenfor den skolepligtige aldersgruppe.
5-6 klasse, 7-9 klasse. Piger og drenge samlet.
Man spiller 3 mandshold 2 serier. De 8 bedste hold går til finalen, hvor der spilles om pokal og medaljer.
Forudsætninger for at lave en skoleturnering i samarbejde med en klub er:
Klubben stiller ledere og/eller medlemmer til rådighed på alle datoer
Klubben aftaler med hallen omkring evt. baneleje
Klubben laver info materiale om egen klub til brug for distribution blandt deltagerne
Klubben skal kunne tilbyde minimum 2 måneders gratis kontingent
DBwF hjælper med:
Indbydelsen og pressemeddelelse til lokalaviser
Sender indbydelse ud til relevante skoler.
Gratis licens det første år for nye medlemmer
Gratis bowlingskole 1, til nye ungdomsmedlemmer
Turneringen bygges op således at skoleholdene selv afgør om de ønsker at deltage i en kategori, hvor de bedste hold går videre til en landsfinale, eller om de ønsker at deltage i den kategori, hvor holdet kun deltager i den indledende runde lokalt. Der vil være præmier såvel lokalt som i landsfinalen.
Under turneringen vil DBwF være repræsenteret med turneringsledelse og informativt materiale om klubber og medlemskab.